Heidi's Bier Bar

Almindelige forretningsbetingelser

ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

Disse Almindelige Forretningsbetingelser gælder for alle adgangssøgende gæster på Heidi's Bier Bar Copenhagen.

De Almindelige Forretningsbetingelser kan være fraveget i en konkret aftale med Heidi's Bier Bar Copenhagen. Det forhold at der i aftalen er sket fravigelse af dele af bestemmelserne i de Almindelige Forretningsbetingelser, har ikke betydning for de øvrige bestemmelser i de Almindelige Forretningsbetingelser, som således forbliver i kraft.

1. ADGANGSKRAV

1.1 Aldersgrænse

Den gældende aldersgrænse for Heidi's Bier Bar Copenhagen kan ses på Heidi's Bier Bar Copenhagen website. Alle adgangssøgende gæster skal opfylde aldersgrænsen for at kunne få adgang. Heidi's Bier Bar Copenhagen personale og vagtpersonale kan forlange at få forevist ID. Heidi's Bier Bar Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, hvis Heidi's Bier Bar Copenhagen vurderer, at det fremviste ID ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de adgangssøgende gæster opfylder adgangskravene.

1.2 Dresscode

Heidi's Bier Bar Copenhagen fastsætter en dresscode som adgangssøgende gæster skal overholde. Den gældende dresscode for Heidi's Bier Bar Copenhagen kan ses på Heidi's Bier Bar Copenhagen website. Heidi's Bier Bar Copenhagen forbeholder sig at afvise adgangssøgende gæster, som ikke lever op til den gældende dresscode.

1.3 Minimum antal gæster

Der er som udgangspunkt ikke et minimum for adgangssøgende gæster. Dog kan der være krav til et minimum antal, hvis man ønsker privat lokale.

1.4 Adgang

Ved indgangen til Heidi's Bier Bar Copenhagen kan der være adgangskontrol og kødannelse. Dette gælder også, selv om de adgangssøgende gæster har en forudgående aftale om adgang til Heidi's Bier Bar Copenhagen. Heidi's Bier Bar Copenhagen påtager sig intet ansvar for forsinkelser som følge af kødannelse ved adgangen til Heidi's Bier Bar Copenhagen, idet Heidi's Bier Bar Copenhagen ikke kan tilsidesætte gældende regler for adgangskontrol.

1.5 Anvisninger fra Heidi's Bier Bar Copenhagen

Alle gæster er forpligtet til at følge anvisningerne fra personale og vagtpersonale på Heidi's Bier Bar Copenhagen. Heidi's Bier Bar Copenhagen er berettiget til at bortvise personer, som ikke overholder personalets anvisninger.

2. BEKRÆFTELSE OG AFBESTILLING

2.1 Generelle betingelser for bekræftelse og afbestilling

Hvis du har indgået en aftale med Heidi's Bier Bar Copenhagen om adgang til Heidi's Bier Bar Copenhagen, booking af bord, afholdelse af events, eller andre arrangementer, vil du modtage vores ordrebekræftelse pr. mail eller andet digitalt medie.

Når du har modtaget vores ordrebekræftelse, er aftalen endelig og bindende. Du har dog mulighed for at foretage ændringer efter de regler, der fremgår af disse generelle betingelser.

2.2. Skriftlig bekræftelse

Aftalen er først endelig, når vi har sendt dig en skriftlig ordrebekræftelse.

Den skriftlige ordrebekræftelse vil indeholde oplysninger om de vilkår, der gælder for den aftale du har indgået med Heidi's Bier Bar Copenhagen. Det kan afhængig af aftaletypen være følgende oplysninger:

- de aftalte ydelser, som f.eks. bordreservation, - dato og tidsramme for arrangementet, - den aftalte samlede pris, - specifikation af drikkevarer, - reservationsgebyrets størrelse og depositum, - øvrige særlige vilkår.

2.3 Afbestilling

Såfremt aftalen er bekræftet med 12 deltagere eller mere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Heidi's Bier Bar Copenhagen senest 4 uger inden datoen for afviklingen.

Såfremt aftalen er bekræftet med under 12 deltagere, skal afbestilling ske skriftligt, og således at afbestillingen er kommet frem til Heidi's Bier Bar Copenhagen senest 2 uger inden datoen for afviklingen.

2.4 Betaling af godtgørelse ved afbestilling

Såfremt du giver meddelelse til Heidi's Bier Bar Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % tidligere end 6 dage før afviklingen, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 50 % af prisen for de afbestilte ydelser.

Såfremt du giver meddelelse til Heidi's Bier Bar Copenhagen om afbestilling eller om reduktion på mere end 10 % senere end 6 dage før afviklingen, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til betaling af en godtgørelse, der svarer til 75 % af prisen for de afbestilte ydelser.

2.5 Betaling for afholdte omkostninger

Såfremt du giver meddelelse til Heidi's Bier Bar Copenhagen om afbestilling, er du udover den i pkt. 2.4 fastsatte godtgørelse forpligtet til at betale Heidi's Bier Bar Copenhagen afholdte omkostninger for ydelser, der ikke kan afbestilles, eksempelvis musik, optrædende kunstnere, særligt indkøbte varer, lejet materiel og lignende. Heidi's Bier Bar Copenhagen er på forlangende forpligtet til at fremvise dokumentation for de afholdte omkostninger.

2.6 Manglende fremmøde

Ved manglende fremmøde på datoen for afviklingen, har Heidi's Bier Bar Copenhagen krav på betaling af den fulde aftalte pris, herunder afholdte omkostninger i henhold til pkt. 2.5.

3. ÆNDRINGER

3.1 Ændringer

Ændringer i forhold til den fremsendte ordrebekræftelse skal ske skriftligt i henhold til de tidsfrister, der er fastsat i nærværende betingelser. Ændringer er kun gyldigt vedtaget, såfremt de er tiltrådt skriftligt af begge parter.

4. RESERVATIONSGEBYR OG DEPOSITUM

4.1 Reservationsgebyr

Såfremt du skal betale et reservationsgebyr, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen, hvori der også vil være fastsat en frist for betaling.

Betales reservationsgebyret ikke rettidigt, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Heidi's Bier Bar Copenhagen.

Gebyret vil blive fratrukket ved den endelige afregning, men refunderes ikke ved eventuel afbestilling, uanset på hvilket tidspunkt afbestillingen foretages.

4.2 Depositum

Såfremt du skal betale et depositum, vil dette fremgå af ordrebekræftelsen.

Betales depositum ikke rettidigt, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til at annullere aftalen, uden at du kan gøre krav gældende mod Heidi's Bier Bar Copenhagen.

Depositum vil blive fratrukket ved den endelige afregning.

Ved rettidig afbestilling tilbagebetales depositum.

Ved for sen afbestilling er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til at anvende depositum til betalinger i henhold til pkt. 2.4, 2.5 og 2.6, uden at Heidi's Bier Bar Copenhagen derved giver afkald på betalinger i henhold til den indgåede aftale og disse generelle betingelser.

5. AFLYSNING ELLER OMPLACERING

5.1 Aflysning

Heidi's Bier Bar Copenhagen er berettiget til at aflyse, såfremt dette sker senest 4 uger før afviklingen, uden at du kan gøre krav gældende i anledning heraf.

Aflyser Heidi's Bier Bar Copenhagen senere end 4 uger for afviklingen, og kan der ikke tilbydes omplacering i henhold til pkt. 5.2, er Heidi's Bier Bar Copenhagen forpligtet til at godtgøre dig for meromkostningerne ved afviklingen andet steds. Godtgørelsen kan dog ikke overstige Heidi's Bier Bar Copenhagen avance ved det aflyste arrangement.

5.2 Omplacering

Såfremt Heidi's Bier Bar Copenhagen aflyser, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til at tilbyde, at arrangementet afvikles på et andet venue end Heidi's Bier Bar Copenhagen, mod at Heidi's Bier Bar Copenhagen reducerer den aftalte pris med 10 %.

Såfremt du afslår Heidi's Bier Bar Copenhagen tilbud om omplacering, bortfalder aftalen. Der kan i så fald ikke kræves godtgørelse i henhold til bestemmelserne i pkt. 5.1.

6. REKLAMATION

6.1 Skriftlig reklamation

Såfremt du ønsker at reklamere over afviklingen skal du afgive en skriftlig reklamation til Heidi's Bier Bar Copenhagen.

6.2. Reklamationsfrist

Reklamationen skal for at være rettidig være modtaget hos Heidi's Bier Bar Copenhagen senest 1 uge efter afviklingen.

6.3 Reklamationens indhold

Reklamationen skal være specifik med angivelse af de konkrete forhold vedrørende afviklingen, som du ikke mener har været i overensstemmelse med den indgåede aftale.

7. ANSVARSBEGRÆNSNING

7.1 Heidi's Bier Bar Copenhagen ansvar

Heidi's Bier Bar Copenhagen er alene ansvarlig, såfremt det kan påvises, at Heidi's Bier Bar Copenhagen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Heidi's Bier Bar Copenhagen erstatningsansvar er begrænset til Heidi's Bier Bar Copenhagen avance ved det aflyste arrangement, jf. også pkt. 5.1.

7.2 Force majeure

Omstændigheder, som Heidi's Bier Bar Copenhagen ikke er i stand til at have indflydelse på, det være sig tredjemands arbejdskonflikt/strejke, brand, naturkatastrofer, krig eller krigslignende tilstand, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør eller uroligheder i større omfang, importforbud eller underleverancer, der skyldes nogle af de anførte forhold og som ikke kun på særdeles byrdefulde vilkår kan erstattes, medfører ansvarsfrihed for Heidi's Bier Bar Copenhagen, såfremt ovennævnte forhindrer arrangementsafvikling eller gør arrangementsafviklingen urimelig byrdefuld.

7.3 Aflysning af andre årsager

Såfremt Heidi's Bier Bar Copenhagen ikke er i stand til at afvikle arrangementet, bordbookningen, mv., som følge af sundhedsmæssige forhold, herunder pandemi, epidemi eller lignende sygdomsudbrud, offentligretlige begrænsninger eller påbud om nedlukning, restriktioner som gør at arrangementet ikke kan gennemføres, karantæner, eller lignede forhold, er Heidi's Bier Bar Copenhagen berettiget til uden varsel at aflyse arrangementet, mv., uden at der kan gøres ansvar af nogen art gældende mod Heidi's Bier Bar Copenhagen, herunder krav om erstatning eller afslag.

8. TVISTLØSNING

8.1 Lovvalg

Den indgåede aftale, hvori disse generelle vilkår indgår som en integreret del, er underlagt dansk ret.

8.2 Værneting

Enhver tvist vedrørende aftalen skal løses ved de almindelige domstole med Københavns Byret som værneting.